Lær hvordan du kan holde vedligeholdelse af dunprodukter

Vedligeholdelse af dunprodukter

Vores produkter er alle lavet af udvalgte dun og vår i højeste kvalitet, som kan holde i mange år, hvis du behandler dem korrekt. Ved hjælp af nogle enkle råd til vedligeholdelse kan du selv være med til at bevare din dundyne eller -pude frisk og ren. OBS. Gælder IKKE edderdunsdyner!

       

Nogle enkle råd

Ved at følge disse enkle råd, holder du din dyne og pude som ny i mange år.

  1. Når du vågner om morgenen, er der stadig fugtighed tilbage i dynen og puden. Lad dem “dampe af”, før du lægger sengetæppe på.

  2. Vend dynen minimum en gang om ugen hovedende til fodende, og ryst altid dynen fra forskellige sider, da fyldet ellers vil flytte side.

  3. Luft både dyne og pude regelmæssigt – du må aldrig støvsuge eller banke dem.

  1. Vask KUN én dyne (140×200/220cm) eller to puder af gangen. Anvend vaskemaskine med kapacitet på min. 7 kg. Vask på skåneprogram, med høj vandstand og lav tromlerotation. Dobbeltdyner bør vaskes på et egnet vaskeri. De fleste af vores dyner skal vaskes ved 60oC, men følg venligst de vaskeanvisninger der er angivet på produktets label.

  2. Har din dyne eller pude behov for pletrensning, gøres det bedst med en hårdt opvredet svamp.

  3. Anvend altid et specialmiddel til dunvask UDEN enzymer (alternativt kan du bruge et vaskemiddel til uld). Brug ALDRIG skyllemiddel. Forkert vaskemiddel eller skyllemiddel kan ødelægge dunene.

  4. Centrifuger dyne og pude efter vask. Vælg den mest skånsomme centrifugering.

  5. Dyner og puder med dun og fjer skal altid tørres i tørretumbler sammen med et par tennisbolde, direkte efter vask, ellers klumper dunene sammen, og der kan dannes mug. Tørres ved ca. 60 oC i tørretumbler. Tørreprocessen tager lang tid, 3 til 5 timer, alt efter tumblerens kapacitet. Dyne og pude skal være fuldstændig tørre, også de fine dun indeni. De må ikke på nogen måde føles fugtige - og tåler ikke direkte sollys.

Ekstra tips

VEJ-VASK-TØR-VEJ

Lav gerne en kontrolvejning af dyne og pude INDEN vask og tørring. Når du har vasket og tørret dem, vejer du igen. Hvis de vejer FOR MEGET, så er dynen eller puden ikke helt tør indeni, og skal derfor tørres lidt længere.

Vedligeholdelse af edderdunsdyner

Bør luftes og børstes med en blød børste. Må ikke bankes, støvsuges, vaskes eller kemisk renses. Kan pletrenses med hårdt opvreden svamp med mildt vaskemiddel.

Vedligeholdelse af silkeprodukter Silkedyner og -puder

Silkedyner tåler ikke maskinvask, men kan istedet renses.

Som ved andre dyner er det en god idé at lufte silkedynen regelmæssigt - gerne i frostvejr, og ikke i direkte sollys.

Jo længere tid man bruger silkedynen, jo skønnere bliver den at sove med.

Silkesengetøj

Silkesengetøj kan vaskes i maskine på skåneprogram ved 30-40 ̊C. Brug kun silkevaskemiddel, der ikke indeholder enzymer.
Ved vask bør dynebetræk vendes med vrangsiden ud.
Brug aldrig skyllemiddel til silkesengetøj.

Strygning bør ske, før sengetøjet er helt tørt. Silkesengetøj tåler ikke tørretumbling.